En succesfuld generalforsamling
Vores 50 års jubilæum og generalforsamling blev en succes.
Alle gik derfra i godt humør og med troen på, at vi nu har fået vendt stemningen. Vi oplevede sågar helt uopfordret, at 3 nye meldte sig til at gå ind i bestyrelsen.
Nye ejere mødte eksisterende – og en enkelt vej besluttede sig til, at de på deres vej kunne lave fælles arrangementer f.eks. fælles aktivitet og spisning i forbindelse med Sct. Hans.
Formen det foregik på var konstruktiv og berigende. Derfor vil vi fremover afvikle generalforsamlingen efter samme skabelon. Dog måske med en lidt mindre buffet end i år.
Referatet kan ses på /downloades fra hjemmesiden
https://hoejvang-klint.dk/om-foreningen/generalforsamling/
Næste års generalforsamling
Bliver lørdag d. 26. sep. 2020 kl. 10 i ’Det Vilde Køkken’, Klintkroen
FIBIA og opgravning
Selskabet har meddelt, at de har udsat kabellægningen – og begynder først nu medio oktober med at grave kablerne ned. Dette arbejde forventes afsluttet ultimo december. Selve tilslutningen i det enkelte sommerhus kommer der meddelelse om til hver enkelt ejer. Dette arbejde forventes afsluttet i det sene forår.
DEN FASTE PÅMINDELSE
Rundt i området – og tæt på dig – er der placeret store grusbunker.
Er der huller i vejen udenfor din grund – så hent og fyld hullerne.