Kære grundejere
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling lørdag d. 26. september 2026 kl. 10.00
på Det Vilde Køkken i Klint.
Ved mødestart bliver der serveret kaffe/te, ostemad og croissant.
Efter mødet fortsætter vi ved bordene med en god snak og får serveret friske sandwich inkl. drikkevarer for dem, der har tilmeldt sig dette.
Mødemateriale
På hjemmesiden under “Om foreningen”, se Generalforsamling, finder du
* Indkaldelse og dagsorden
* Regnskab og budget
* Tilmelding til bespisning
* Fuldmagt
Bestyrelsens beretning gennemgås på mødet.
Tilmelding til bespisning
Ønsker du at deltage i spisningen efter mødet, er det VIGTIGT, at du tilmelder dig/jer
(maks. to personer pr. matrikel) senest lørdag d. 12. september.
Send tilmeldingen til info@hoejvang-klint.dk
eller
Send tilmeldingen til kasserer Willy Kuijper, Th. Jensensvej 4, Klint, 4500 Nykøbing Sj.
(aflevér blanketten i postkassen eller send med post i GOD tid)
HUSK at oplyse ved tilmeldingen
* Antal deltagere (maks. to)
* Navn OG sommerhusadresse
* Valg af følgende sandwich (én sandwich pr. pers.):
– Serranoskinke
– Varmrøget laks
– Pulled pork
– Vegetar
– Vegansk
Til orientering kan vores system ikke håndtere en nemmere digital tilmelding – derfor ser vi frem til at modtage din mail eller aflevering/post med ALLE ovennævnte oplysninger.
Vi ses!
Venlig hilsen
Bestyrelsen