Nyhedsbrev nr. 35 – Gigantisk havvindmøllepark ud for Odsherreds nordkyst!

Kære grundejere

Vi har fra Grundejerforeningen Klint Bakker modtaget følgende:

“Farvandet lige ud for Odsherreds nordkyst er af elselskabet Andel udset som lokalitet for en gigantisk havvindmøllepark. 39 vindmøller op til 256 meter høje (verdens højeste) indtil 8 km fra kysten.

Det vil være en meget voldsom ændring af den natur, vi kender.

Det er afgørende, at alle berørte grundejere bliver informeret om planerne hurtigst muligt (kommunen har kun indsigelsesret frem til 19/9!), så de kan forberede sig på de muligheder, der måtte være for at gøre indsigelse. Herunder deltagelse i borgermøde, som vil blive indkaldt af elselskabet Andel.

I den forbindelse vil vi gerne bede G/F Højvang Klint om at videreformidle materiale til G/F Højvang Klints medlemmer og hjemmeside.

Grundejerforeningen Klint Bakker har afholdt møde med Odsherred Kommunes borgmester, viceborgmester og 2 udvalgsformænd den 11. august.

Yderligere oplysninger findes i de vedlagte dokumenter.”
Brev til grundejere og Klintebjerg Havvindmøllepark

Så snart bestyrelsen kender datoen for borgermødet, vil vi informere jer både her på hjemmesiden og via vores facebook gruppe.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Udskriv