Nyhedsbrev nr. 18 – Unge glade mennesker – musik ……. og grønt/rødt kort til alle

Kære grundejere

Juli 2020

 

Japansk Pileurt

ADVARSEL

Den japanske pileurt er ved at brede sig i området.

Pileurten har en styrke der gør, at den kan gå igennem beton og løfte fundamentet på et mindre hus – f.eks. et sommerhus – derfor er der al mulig grund til at udrydde planten. Og du må ikke vente med at komme i gang.

Japansk pileurt er på IUCN’s liste over de 100 værste invasive arter i verden.

Pileurterne har et vidt forgrenet rodnet, der består af forvedede jordstængler. Rodnettet når ned til en dybde på op til 2 m og spreder sig vertikalt med en radius på op til 7 m. Omkring to tredjedele af planternes biomasse udgøres af de veludviklede systemer af jordstængler og findes således under jorden. Japansk pileurt kan skyde fra fragmenter af jordstængler på ned til 1 cm’s længde.

Der anvendes en lang række forskellige metoder til bekæmpelse af pileurterne; oprykning, opgravning, slåning, forskellige former for jordbearbejdning, tildækning, herbicider og græsning. De mest anvendte metoder til bekæmpelse har været slåning og behandling med herbicider. Ingen af disse metoder har vist sig effektive på japansk pileurt på kort sigt. Bekæmpelse tager flere år og der er ofte behov for at kombinere forskellige metoder for at udrydde pileurterne.

Der er mange eksempler på mislykkede forsøg på bekæmpelse af pileurter. Det skyldes oftest, at bekæmpelsen ikke er foretaget systematisk og at den er opgivet for tidligt. Rydning uden tilstrækkelig opfølgning er i bedste fald spild af ressourcer. I værste fald fører det til en accelereret tilgroning med pileurter.

Vil du vide mere så se her https://mst.dk/media/117352/japanskpileurtogkmpepileurt_endeligrapport.pdf?fbclid=IwAR3R0sZgod1S7zTr54JomAiLgzOtzfM1xRt1Z1SCO9-WMv7Sqb82q2cr7mU

 

Unge glade mennesker – musik ……

og støj. Det er ikke noget nyt, at når unge er sammen stiger støjniveauet – desværre til et niveau som er ubehageligt og som ikke harmonerer med at nyde naturen i et sommerhusområde. Det gennemgående og største udfordring er musikken med den ”dræbende” baslyd. Baslyden kan høres op til 0,5 – 1 km fra hvor der spilles musik – vel og mærke fra et almindeligt stereoanlæg/boomanlæg – også når det står indendørs for lukkede døre og vinduer.

Og ja når dette skrives er det fordi at vi i bestyrelsen har måtte forholde os til klager fra såvel grundejere som turister der havde lejet sig ind.

I det ene tilfælde endte det med at politiet måtte hilse på de unge – hvilket havde en større effekt end formandens fremtoning. Der var en god dialog med de unge – men det tog sin tid at få dem overbevist om at solsorten følte sig udkonkurreret i sit forsøg på at synge en rolig sang. Og ja – at alle andre var kraftigt generet af bassen – og de lidt berussede unges højlydte fremtoning.

Emnet vil blive taget op på generalforsamlingen. Årsag: Vi har et ordensreglement, men udlejere af sommerhuse har en udfordring med at få formidlet betingelserne for at være lejer som turist. Derfor en opfordring til udlejerne om aktivt at formidle dette enten til bureau eller ved at synliggøre kravene når lejere rykker ind i sommerhuset.

 

Rødt og grønt kort til grundejerne – hvem fik hvad?

Ikke alle har bemærket at de har fået enten et rødt eller et grønt kort i postkassen – eller klemt fast på affaldscontaineren. Kommunen har nu valgt en ny praksis efter mange klager fra vognmændene der fjerner vores affald. Det handler naturligvis om beskæring af træer og buske.

I bør alle være opmærksom på, at det grønne kort har en begrænset levetid – nemlig indtil jeres bevoksning fylder for meget. Og lige nu ses tydeligt at alt vokser hurtigt – kun godt for det – så længe det er inde på ens egen grund.

Det røde kort betyder at kommunen beskærer (og det ser ikke altid kønt ud), hvorefter de sender en rimelig stor regning.

Vil du vide mere om ret og pligt så se her på kommunens hjemmeside – en viden du også kan anvende på din hjemmeadresse https://www.odsherred.dk/private-faellesveje-faq?utm_source=MailPlatform&utm_medium=email&utm_campaign=Sommerhusnyt+-+nr.+25+-+uge+27+2020#

Bestyrelsen har taget konsekvensen af kommunens nye praksis. Vi koncentrerer os fremover om at få vedligeholdt og beskåret stierne. Vi er i gang med at indhente tilbud fra forskellige entreprenører med henblik på at lade et firma overtage dette arbejde. Accept af tilbud og omfang besluttes først på generalforsamlingen.

 

Bestyrelsens arbejdsdeling

Vi har foretaget en indbyrdes arbejdsdeling, der betyder at når du har spørgsmål vedr. nedenstående emner så bedes du kontakte den pågældende som har arbejdsområdet.

Al henvendelse foregår pr. email på den fælles email for hele bestyrelsen info@hoejvang-klint.dk – skriv blot navn på den pågældende og emne. Resten af bestyrelsen har fortsat mulighed for at følge med i korrespondancen og bidrage hvis ønskeligt.

 

Ole Abrahamsen: Reparation af veje og stier

Lotte Kjær: Natur og beskæring

Henriette Zink-Bramsen: Hjemmeside

Torben Mariager: Nyhedsbreve

Willy Kuijper: Budget og regnskab

Andre emner som ikke falder ind under ovenståen går til Torben Mariager

 

Kvas i hegn

Bestyrelsen har undersøgt hos forskellige myndigheder bl.a. brandvæsenet, hvilke retningslinjer der er for at placere grene mm i skel – kvashegn. Det viser sig at der ikke eksisterer noget forbud. Vi kan derfor kun appellere til at du/I ikke etablerer kvashegn. Årsag: Ved kraftig tørke udgør et kvashegn en faktor for øget brand hvis uheldet skulle opstå.

 

Generalforsamling lørdag d. 26. sep. kl. 10 på Det Vilde Køkken

Indkaldelse kommer senere

 

Sommernyt fra kommunen

Er du interesseret i at få information fra kommunen i relation til dit ophold i sommer-/fritidshuset så tilmeld dig nyhedsbrevet – der er god og brugbar information af såvel praktisk karakter som i relation til at holde fri/ferie https://www.odsherred.dk/tilmeld-dig-sommerhusnyt

 

DEN FASTE PÅMINDELSE

Rundt i området – og tæt på dig – er der placeret store grusbunker.

Er der huller i vejen udenfor din grund – så hent og fyld hullerne.

 

God sommer

Bestyrelsen

Udskriv