Nyhedsbrev nr. 17 – Venter vi længe nok – så sker der noget …..

Fibia

Det blev en lang proces – men endelig lykkedes det efter 15 mdr. at få fiberen lagt ned i jorden og veje/kanter bragt tilbage til en pæn tilstand – ja sågar nogle steder til det bedre.

Det er derfor vores håb at alle har fået hvad du/I forventede og til en konkurrencedygtig pris. I dag koster Fibia 329 kr. med internet og den lille TV-pakke – og fra i dag koster YouSee 561 kr. for stort set det samme produkt. Bemærk at Fibia giver mulighed for at kunne sætte forbindelse på stand-by til 45 kr./mdr. f.eks. hvis man ikke anvender sommerhuset.

Billedet indeholder sandsynligvis: himmel og friluftsliv

Bestyrelsen og Coronaen

Det har også været en lang proces for bestyrelsen, som ikke gik fri af coronasmitten. Vi har kun holdt et møde siden generalforsamlingen sidste år – men forventer at mødes medio maj udendørs hvis vejret tillader det. Men vi må erkende at hvad der var hensigten at sætte iværk bl.a. renovering af dele af vejene – det er desværre ikke sat i gang endnu. Der er meget der skal tages fat på efter coronaen.

Dog har vi fået istandsat Fasanstien, der var kommet i dårlig en tilstand efter flere nybyggerier på strækningen.

Støv

Ja støvet har lagt sig – vi håber for nuværende, at det støvbekæmpende middel som er spredt ud har den tilstrækkelig virkning. Skulle der tættere på eller i sommerferien opstå tørke, så vil vi igen sikre at støvet vil holde sig ved jorden.

Nytår – ja det er snart længe siden men….

Vi konstaterede, at fyrværkeri i området ikke foregik indenfor rammerne af hvad vores ordensreglement kræver med afstand til stråtækte huse. Ifølge brandlovgivningen er det strafbart, at affyre fyrværkeri nærmere end 100 m fra en stråtækt ejendom, og ved affyring af raketter er afstandskravet mindst 200 m. I blæsevejr fordobles afstandene.

Vi forventer ikke at alle har et visuelt overblik over afstande og egen placering i forhold til stråtækte ejendomme – derfor har vi lavet en illustration på et kort så alle kan se, at det faktisk ikke er tilladt at anvende raketter i området. (Inderste ring 100 m – yderste 200 m)

Derfor – beklageligvis for os/dem der elsker fyrværkeri – der må ikke affyres raketter, og kun let fyrværkeri i området mellem de 100 til 200 m. Og blæser det – og det gør det næsten altid nytårsaften – så er der total forbud.

Men ved Klint Kro (Det Vilde Køkken)/sportspladsen vil der være rig lejlighed til at udfolde sig.

Nabohjælp appen

Hvis du er bruger af Nabohjælps app – og ikke har været inde på den i lang tid – så er det vigtigt at du åbner den inden i overmorgen onsdag d. 6. maj. Alle, der ikke gør dette, vil blivet fjernet fra appen – det er et krav jf. persondataregisterloven.

Mere om Nabohjælp https://nabohjaelp.botrygt.dk/?utm_source=eMailPlatform&utm_medium=email&utm_campaign=Nyhedsbrev+April+SLETNING&utm_content=43044384

Sommernyt fra kommunen

Er du interesseret i at få information fra kommunen i relation til dit ophold i sommer-/fritidshuset så tilmeld dig nyhedsbrevet – der er god og brugbar information af såvel praktisk karakter som i relation til at holde fri/ferie https://www.odsherred.dk/tilmeld-dig-sommerhusnyt

 

DEN FASTE PÅMINDELSE

Rundt i området – og tæt på dig – er der placeret store grusbunker.

Er der huller i vejen udenfor din grund – så hent og fyld hullerne.

 

God forsommer

Bestyrelsen

Udskriv