Ordensreglement

Grundejerforeningen Højvang-Klint

ORDENSREGLEMENT

  1. Reglementet har til formål at sikre hver enkelt grundejer fuld udnyttelse af de rekreative værdier i udstykningen ved, at ethvert medlem udviser rimeligt hensyn til samtlige medlemmer.
  2. Det er vigtigt, at der overalt køres med passende lav hastighed, ikke over 20-30 km/t.
  3. Pas på legende børn.
  4. Grønne stier skal slås jævnligt af grundejerforeningen, jfr. vores deklaration.. Dog opfordres de grundejere, som disse stier grænser op til, til selv at vedligeholde stierne. 
  5. Alle eksisterende stendiger – fredede såvel som ikke fredede – skal vedligeholdes af de grundejere, som disse grænser op til.
  6. Hække og buske skal klippes tilbage, så rabat, stier og veje kan bruges i fuld bredde.
  7. Vejrabatter skal slås jævnligt af de grundejere, som disse grænser op til.
  8. Affaldsbeholdere skal stå på egen grund, må ikke henstilles på fælles vejrabatter.
  9. Brug af støjende redskaber som f.eks. motorplæneklippere, havetraktorer og motorsave og udendørs brug af støjende værktøj som hamre, eldrevne save, bore- og sliberedskaber m.v. må alle dage ikke finde sted efter kl. 17.00. Støj kan kun foregå hverdage i tidsrummet kl. 07-17 og weekend kl. 10-17.
  10. Udendørs afbrænding af affald/grene må kun finde sted i overensstemmelse med de lokale brandmyndigheders retningslinjer.
  11. Ifølge brandlovgivningen er det strafbart at affyre fyrværkeri nærmere end 100 m fra en stråtækt ejendom, og ved affyring af raketter er afstandskravet mindst 200 m. I blæsevejr fordobles afstandene.
  12. Enhver parcelejer, der har hund eller andre husdyr, har pligt til at sikre, at disse ikke færdes uden for egen grund eller er til gene for naboer og øvrige omkringboende – ligesom det er naturligt, at hunde føres i snor inden for området, og at deres efterladenskaber fjernes.
  13. Støjende adfærd, herunder radio m.v., må ikke medføre gener for naboer.
  14. Undgå anvendelse af blændende, udendørs belysning.
  15. Grundejerne skal ved eventuel fremleje eller anden midlertidig overdragelse af brugsretten til den enkelte ejendom, gøre lejeren (brugeren) bekendt med nærværende ordensreglement.
  16. I forbindelse med byggearbejder på en parcel må der ikke placeres materialer eller containere på foreningens vejareal uden forudgående aftale med naboer, genboer og grundejerforening.

    Kort over afstande ved fyrværkeri
Udskriv

Revideret og godkendt på ordinær generalforsamling d. 16. sept. 2023